Those lovely people...

mandag den 19. september 2011

Kamera, åh kamera

Jeg vil ha' et spejlreflekskamera, og det skal være nu! Jeg kan bare ikke tage mig selv sammen til det, fordi min underbevidsthed sagtens kan regne ud at 3,500 kroner ikke er godt for min pengepung. Men.. Arg! Jeg har nærmest brug for det, så jeg kan overleve - Ja, vi er på det stadie. Det er bare mit største ønske, og har været det i laaaaaaang tid! håber jeg får taget mig sammen snart. Det skal bare købes før jul - og før det begynder at sne. Det er altid så smukt :-)
Og det er så det smukke maleri - Canon EOS 1100d <3

fredag den 16. september 2011

Undskyld

Det er så mit 2. indlæg i dag.. Men jeg har meget på hjerte.

Nå, men det jeg vil snakke om er: kærlighed. Nok det mest omtalte emne, i hvert fald for piger. Men sagen er den, at jeg ikke har været ordentlig forelsket bare lidt i RIGTIG lang tid. Vi snakker over 1 år næsten. Og det er ikke, at jeg føler jeg skál kunne lide nogen. Men det er da sådan lidt underlidt, er det ikke? Og det er først nu jeg har indset det, så nu "leder" jeg nærmest efter nogen, hvilket så ender med at jeg skriver med nogle mærkelige drenge, som jeg egentlig ikke engang kan lide.. Jeg føler mig desperat, er hvad jeg vil frem til..

Jeg har det også sådan, at fordi jeg er 14(hvilket er en meget mærkelig alder i forhold til kærlighed) lige i mellem meget useriøs og seriøs kærlighed - føler mig lidt som den der bølle bob sang "Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn". Også fordi alle mine venner er i hvert fald et år ældre end mig selv, så de er i det "seriøse" stadie og det er jeg ikke. Også i forhold til, ja kan jo lige så godt være ærlig, sex. Det er jeg på intet plan klar til - altså SLET ikke. Jeg har nogle venner som har gjort det, men de er ikke så tætte. Kender ikke så mange der har i det hele taget, og jeg føler det er meget tæt på, fordi jeg alligevel bliver 15 år næste gang.

Så skal jeg, oven i hele kluderet, også på efterskole efter 9., og efterskoler er jo praktisk talt berygtede for kærlighed, både lykkelig og ulykkelig. Så jeg satser næsten på at "finde en" der, tænker lidt "hvordan kan man undgå, at møde én sød fyr når man er på en efterskole ved 150 mennesker på ens egen alder?". Men så kommer det store spørgsmål igen. Jeg tror heller ikke jeg er klar der, og der vil folk jo være fra 15-17 år. Dvs. godt inde i den alder hvor man har haft sex. Jeg føler bare det ligger så fjernt for mig.. Er jeg bare den eneste der har det sådan?

Kærlighed er noget lort! Eller lige nu er det i hvert fald. Tak og godnat, nu vil jeg gruble lidt mere over mit lidt sørgelige kærlighedsliv....

Tøj, tøj og atter tøj

Her i går var jeg i city 2 med 2 af mine veninder - hvilket resultere i at Rebecca gik hjem igen 450 kroner fattigere.. Dog har jeg fået noget virkelig fedt tøj! Fik bl. a. et par sorte solbriller til 10 kroner i H&M.


Men her er nogle af de ting jeg ikke har fået købt endnu, til den kolde sæson vi imødekommer... 


 En vin rød jakke til vinteren - er helt forelsket i farven.
En helt almindelig sweater, men den er bare super sød med uglen og meget enkel.

tirsdag den 13. september 2011

Matematik... Arg!

Jeg har det sådan med matematik: Jeg har det forholdsvist nemt med faget, hvilket er kommet af at jeg tog mig gevaldigt sammen i 7. For i 7. kunne jeg hverken gange eller dividere, hvilket jeg føler lyder som om jeg er snot dum. Men jeg har bare aldrig lært det! 


Jeg har aldrig haft en lærer, der satte sig ned med mig for at forklare mig hvordan man gangede og dividere, hvilket jo er pærelet nu, hvor jeg kan det. Sagen er den, at jeg har haft lige omkring en trillion forskellige matematik lærer, og den nye har troet at den gamle havde lært os alle de basale matematik "færdigheder", hvilket har gentaget sig gang på gang, så jeg har ikke lært det. Jeg endte så med, at spørge min storebror om hjælp, fordi han skal til at læse til matematik lærer - en ret god hjælp ville jeg mene. Han lærte mig så hans måde at gange og dividere på, der er jo en del forskellige måder. Men grundlaget er det samme, bare det giver det samme resultat er det fint nok. 


Og en anden grund til manglen på færdigheder i 7. er også at de forskellige lærer har forskellige metoder, og de mener at deres metode er den eneste rigtige = vi skulle hele tiden lære forskellige metoder.... Men jeg nu endelig styr på det hele: plus, minus, gange, dividere, brøker, ligninger, kordinatsystemer, algebra, geometri... Hele moleviten! 

fredag den 9. september 2011

Weekends.. Do i really love them?

Så er det fredag igen, i morgen er det lørdag, så kommer søndag... Jeg tror vist vi kender rutinen - det er som om jeg ikke nyder weekenderne så meget som jeg gjorde da jeg var mindre - hvilket er meget underligt, skolen er jo kun blevet hårdere med årene. Men da jeg var mindre opfattede jeg weekenderne som "miniferie", nu er jeg så blevet klog nok til at tænke "Det er to dage, det er jo nærmest intet værd?". 
Dog vil jeg meget hellere have fri end to dages ekstra skole, det kommer jeg aldrig til at være i tvivl omkring. Men jeg nyder det bare ikke i så høj grad som jeg egentlig ville. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at få "den lille rebecca", der eeelskede weekender og som ingen sorger havde i verden. Hun er der vel nok bare ikke mere.

Det er underligt, det hele. Det at gå i 9., snart at skulle på efterskole, at skulle rejse væk fra mine forældre et helt år, at være selvstændig, at møde alt for mange nye mennesker(det er ikke dårligt men lidt skræmmende), at skulle indrette mig på fyn, at så derefter komme tilbage og starte på gymnasiet osv. Det hele er bare så tæt på, så tæt at jeg nærmest føler mig mast midt i hele processen.. Men de små hyggelige ting og finurlige ideer min skole kommer op med, de hjælper! :-)

Også har jeg også veninde problemer.. Jeg hader når man har helt forskellige opfattelser af hvordan man virkelig behandler en veninde..

torsdag den 8. september 2011

School is'nt as bad after all...

Skolen... Ja, jeg har ærlig talt aldrig været en fan - men i dag var awesome! På vores skole har lærerne fundet på, at vi skal afholde valg. Vi (9. klasse) skal stå for det HELE, dvs: valgplakater, flyers, stemmesedler, stemmebås osv. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er det absolut ikke! Vi er sat i grupper som hver i sær har fået deres parti, som de skal præsentere. Jeg har de radikale sammen med en der hedder Katrine, og det kører bare.
Fordelen ved det, er jo at vi også blive mere engageret i valget igennem det her. Så jeg synes det dejligt. + Hele dagen i dag har folk futtet rundt og hygget, vi var alle færdige til sidst og afsluttede så dagen med at blive fotograferet.

Jeg har haft en fed dag - men nu kalder mig mor.. Jeg skal spise, og derefter skal jeg til tennis. Det tegner bare ikke så godt, for det regner..... igen, igen, igen. :-)

tirsdag den 6. september 2011

Musik.. Ja, jeg bliver nemt afhængig..

Åh musik!

Det er altså bare nam-nam. Har "opdaget" to kunstnere i løbet af kort tid - Gilbert O'Sullivan og Lykke Li. Lykke Li kender i vel godt, men jeg synes først nu at hun er helt genial. Gilbert O'Sullivan kender i nok ikke, han er fra Irland - ligesom min mor - det er derfra jeg kender ham. Min mor afspillede hans CD i bilen, også faldt jeg bare pladask for hans musik. Det er ret old school, men det er super fedt! Han minder mig lidt om "The Beatles", som jeg også elsker til skyerne, fordi hans melodier er meget simple. Men det gør det også nemmere at nynne med :-)

Lykke Li..  

Gilbert O'Sullivan, ja han er meget ældre nu. Og har noget meget mindre attraktivt hår - men jeg faldt lidt for det her billede - og så var det jo også sort/hvidt ligesom det andet :-)

- Lige nu sidder jeg og nyder de sidste minutter af mit frikvater, for efter pausen skal vi have tysk - et fag ingen kan lide. Oven i det hele har igen, igen fået en ny matematik- og biologilærer. Vores egen er på barsel, og han er altså en mand. Ja, jeg forstår det heller ikke..
Men sagen er den at hun er fra Vietnam, er en halv meter høj og snakker ret uforstående. Man kan godt regne ud hvad hun siger, og min klasse griner lidt over hendes accent. Men hun er faktisk en god lærer. Men jeg glæder mig alligevel rigtig meget til at vores lærer vender hjem fra New York - ja, han holder barsel i USA. :-)