Weekends.. Do i really love them?

Så er det fredag igen, i morgen er det lørdag, så kommer søndag... Jeg tror vist vi kender rutinen - det er som om jeg ikke nyder weekenderne så meget som jeg gjorde da jeg var mindre - hvilket er meget underligt, skolen er jo kun blevet hårdere med årene. Men da jeg var mindre opfattede jeg weekenderne som "miniferie", nu er jeg så blevet klog nok til at tænke "Det er to dage, det er jo nærmest intet værd?". 

Dog vil jeg meget hellere have fri end to dages ekstra skole, det kommer jeg aldrig til at være i tvivl omkring. Men jeg nyder det bare ikke i så høj grad som jeg egentlig ville. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at få "den lille rebecca", der eeelskede weekender og som ingen sorger havde i verden. Hun er der vel nok bare ikke mere.

Det er underligt, det hele. Det at gå i 9., snart at skulle på efterskole, at skulle rejse væk fra mine forældre et helt år, at være selvstændig, at møde alt for mange nye mennesker(det er ikke dårligt men lidt skræmmende), at skulle indrette mig på fyn, at så derefter komme tilbage og starte på gymnasiet osv. Det hele er bare så tæt på, så tæt at jeg nærmest føler mig mast midt i hele processen.. Men de små hyggelige ting og finurlige ideer min skole kommer op med, de hjælper! :-)

Også har jeg også veninde problemer.. Jeg hader når man har helt forskellige opfattelser af hvordan man virkelig behandler en veninde..