Those lovely people...

søndag den 30. oktober 2011

Lidt om efterskole..

Kære læsere.


Jeg har her for 3-4 måneder siden besluttet at jeg skulle på Glamsdalens Idrætsefterskole. Det har været en skræmmende men også spændende, anderledes, fed og stor beslutning. 


I går, d. 29. Oktober, var jeg så nede for at besøge den og beslutte hvilken sportslinje jeg ville vælge, men det var for mig nærmest unødvendigt - jeg skulle bare spille tennis! Da vi så kommer derned, skal pigerne og deres forældre starte med at kigge lidt på de forskellige linjer. Jeg går med det samme over til slagbolds-boden (badminton, tennis og lidt volleyball). Vi står derovre og to mænd begynder at forklare hvordan det skal foregå. 


Men lige pludselig er det som om, jeg står lige midt i en dårlig drøm eller rettere sagt et mareridt. Lige pludselig fortæller manden "Ja, altså næste år har vi valgt at lave linjen om til en KUN badminton linje". "SAY WHAAAT?!". Jeg var i fuldkommen chok - og var praktisk talt lige ved at græde. Jeg valgte den efterskole, fordi jeg kunne lide den, men også meget fordi jeg stadig kunne få lov til at fortsætte med mit tennis, og hvis tennis'en så forsvandt? Ja, så ved jeg da ikke om jeg stadig vil gå der? Åh gud! 


Men så efter vi havde fået den skræmmende nyhed, blev vi sendt over i et lille klasseværelse, vi var omkring +50 mennesker (ret presset, ja). Der skulle vi så høre lidt om en helt almindelig dag på efterskole fra eksperterne selv - eleverne. Vi hørte om hvad man lavede i weekenderne, timerne, fritid, osv. Og efter dem omgang var jeg helt solgt - det lød så hyggeligt! Men det blev bedre, eller det kommer vel an på hvad man vil fokusere på.

Efter mødet med eleverne skulle alle "børnene" smutte over i gymnastik hallen, og vi anede ikke hvad vi skulle. Vi blev så beordret til at finde sammen 4 piger og 4 drenge - det er altså svært når man ikke kender en sjæl! Nå, men jeg endte så sammen med 4 drenge, som mildes talt var lidt sørgelige. Jeg har ikke noget personligt i mod "nørder", men når de ikke siger et ord i en situation som denne, ville man bare hellere side sammen med en der plaprede løs. Og kunne det blive værre? Ja, det kunne det. Vi skulle danse Lanche, og der skal man jo holde i hånd med sin partner. Min partner blev en der hed Christian som absolut ikke ville holde fast i min hånd - ja, det var mildes talt rigtig akavet.. Men jeg overlevede, og kan kun grine af det nu. 


Efter al den tomult med Lanche, skulle vi lære en hiphop dans. Haha! Det var altså svært at udføre i vinterstøvler, jeans der var lidt for store i talgen og lidt for varmt tøj. Men igen overlevede jeg, og det var nu meget sjovt at se alle ude i noget de nok ikke havde så meget styr på. En super ide hvor på de rystede os godt og grundigt sammen - og bare efter Lanche dansen snakkede jeg med en fra sjælland. 



Det var en dag fyldt med indtryk, og en følelse af ikke at vide hvad man skal gøre af sig selv. 


See ya peeps! <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar