Lidt om mig..

I dag er det søndag, og der er lidt under 1½ dags påskeferie tilbage - det er gået så hurtigt.. Jeg har i mest bogstaveligste forstand haft aftaler hver dag uden synderligt store mellemrum. Det har været fedt, hyggeligt, spændende, sjovt og anderledes, men jeg er træt. Ikke fysisk træt fordi jeg har fået få lidt søvn - eller jo også det - men mere mentalt træt. Træt af at skulle være glad og smilende når en af mine elskværdige venner træder ind ad døren, træt af at skulle være "på" hele tiden, og fandens træt af at skulle rydde op hele tiden efter at folk har terroriseret mit hus også valgt at forlade det uden at hjælpe til. 

Jeg har altid været et abnormt socialt menneske, også da jeg var helt lille. Jeg ville hele tiden ind til min nabo og lege, for der var jo godt selskab, massere af grin og smil, og det ville jeg gerne være en del af. Jeg ville være en del af det hele, men det kan man desværre ikke. Jeg var den person, der hele tiden ringede rundt for at høre om, der var nogen, der kunne være sammen - oftest uden held. Jeg var hende, der bare ville have selskab hele tiden og var så uheldig kun at have meget ældre søskende. Sådan var og er jeg. 

Jeg vil altid gerne ses med en af mine venner, for de gør mig til den jeg er. Jeg nyder hyggelige stunder med min ven Kasper, hvor vi drikker te og spiller "Hvem er hvem?". Jeg nyder at være sammen med min veninde Yiyang, for når jeg er sammen med hende griner jeg altid. Jeg har mange forskellige venner, som jeg laver mange forskellige ting med. Men uden at lyde utilfreds har jeg ikke den ven/veninde, som man bare kan lave alt med - den ven som altid er der, om det så er, fordi man har brug for et godt grin eller en skulder at græde på, så er personen der - ligemeget hvad. Sådan en person har jeg desværre ikke rigtig fundet endnu - føler jeg. 

Jeg har heller aldrig forstået begrebet "bedste veninde". Min mening er, at der er alt for mange piger der holder fast i deres "bedste veninde" og udelukker nogle lige så værdifulde venner - bare fordi hun vil have én bedste veninde. Kan man ikke have mange bedste veninder? Eller mister man så konceptet? Jeg har mange gode venner, som jeg sætter mere eller mindre lige meget pris på - selvfølgelig nogen mere end andre. Men jeg har aldrig været den store fan af at udråbe en "bedste veninde". Det forstår jeg simpelthen bare ikke.. 

Nå, jeg ville bare ytre mine underlige tanker.. Jeg håber ikke jeg er den eneste, der har det sådan - eller er jeg?