When life is hard, a little bit of sunshine will get you a long way..

Kære læsere...

Jeg har projektuge og for at sige det lige ud: er det BEN hårdt! 

Jeg har snakket med en del af mine venner, som synes det er overdrevet, hvor meget vi skal lave. Vores projektopgave går ud på at vi får én uge til at skrive 8-15 siders(2400 tegn=1 side) tekst + en 15 minutters fremlæggelse også 5 minutter oven i hatten per ekstra person. Jeg er i gruppe med den bedårende, smilende, søde, kære og til tider kække Emma, og vi har det sjovt! Vi har valgt emnet "Kvinders kamp om stemmeret i England", hvilket måske i nogle ører kunne lyde langtrukkent og kedeligt - men det er det bestemt ikke!

Vi har valgt at skrive en del om, hvordan det var i England før 1900-tallet, og det er på ingen måde kedeligt. De kvinder har kæmpet på braveste vis, for at vi i dag kan leve på lige fod med mænd.
Det sørgelige er bare, at vi ikke engang kender navnet på de mennesker der har kæmpet hårdest for, hvordan vores dagligdag ser ud lige nu og her. For selvom man ikke tænker over det, har de haft mere indflydelse på ens liv end selveste Mr. Barack Obama...

Emnet er fedt, men det er også hårdt - og der forventes noget af os! Vi klarer os begge godt i skolen, og da vi nævnte for vores klasselærer, at vi havde tænkt os at være i gruppe sammen, lavede hun det mest skumle "jeg er så stolte af jer"-ansigt. Men vi klarer os, vi har allerede skrevet lige omkring de seks sider - og vi er over halvejs i forhold til, hvad vi vil have med af fakta osv, så jeg er ganske tilfreds. 

Men man har også brug for pauser, når det er hårdt og kedeligt, og vi er gode til at finde på kreative "oversprings-handlinger"! I dag besluttede vi os for at lave pandekager, og næsten da vi var færdige hoppede Lisa ind af døren og ville da også have nogle pandekager.

Her er lidt billeder fra dagen..

 At vende pandekager i luften er overraskende svært.. 

 yummi yummi!