I'm still here...

Nu har jeg ikke blogget længe - sidste gang var vist d. 21. januar og nu er det allerede d. 30. Jeg har haft travlt, eller jeg har haft RIGTIG travlt! Jeg har haft projektuge for to uger siden og fremlagde så i sidste uge - det vil jeg komme ind på senere.

I den her weekend var jeg i Lalandia med min tennisklub og det var voldsomt hyggeligt! Vi boede 8 mennesker sammen i en hytte, og jeg boede i værelse med en der hedder Anders, og vi hyggede os. Vi gik lidt amok med linserne, så jeg har fået overført omkring 700 billeder fra turen, I skal selvfølgelig ikke indlægges til 700 billeder, men I får lige et par stykker. Udover det har det bare været en forholdsvis sørgelig mandag (som altid). Jo, jeg slog min hånd i lørdags da jeg stod på skøjter, fordi en lille dreng løb lige ind i mig (børn......). Men den har det meget bedre nu, og nu skal den bare have lidt ro. 

For at komme tilbage til min projektfremlæggelse: Min veninde Emma og jeg var i gruppe sammen og som sagt havde vi valgt emnet "Kvinders kamp for stemmeret i England" - et emne der let kunne blive kedeligt og tungt, men det var det ikke tværtimod! Vi havde det så dejligt sammen, og nød vores inspirerende oversprings handlinger mens vi knoklede løs på en 8-15 siders rapport der skulle afleveres mandag morgen. Udover det skulle vi kreere en fremragende fremlæggelse, der skulle vare 20 minutter. Vi fik bokset noget sammen mandag aften hjemme ved mig og fik øvet det lidt ovre i skolen tirsdag morgen. Vi var begge nervøse, men jeg var dog mest. Da det så endelig var vores tur - det tog lang tid - smuttede vi op til tavlen, gjorde vores ting klar og ventede spændt på at de to frygtindgydende lærere ville træde ind af døren. Det gjorde de så, og vi gik i gang. Med rystende hænder og akavede ansigtsudtryk prøvede vi os frem og fik det til at vare præcis 20 minutter. De to lærere gik ud og vi løb lykkelige ned til vores pladser - nu var det hele overstået og en tung byrde blev løftet fra vore skuldre...

Mén! Her i fredags kommer min lærer hen og hiver mig og Emma til side for at høre om vi kunne tænke os at fremlægge foran 7.-8.-9. klasse, som et eksempel på hvordan en god fremlæggelse skulle se ud - HVAD!? Skulle vores fremlæggelse stå frem som noget godt? Jeg var lykkelig, forvirret og enormt smilende. Nu skal vi så bare finde en dato, hvor vi akavet kan træde frem foran tre håbefulde klasser og være super mærkelige. Ej, det bliver sjovt og anderledes - og jeg glæder mig faktisk. 

Det var egentlig dette indlæg - jeg ville blot dele min lykke med jer!
Og her er nogle billeder!

Anders begyndte lidt at græde af grin fordi Yiyang faldt ned af sofaen mens hun sov - det var sjovt!