Those lovely people...

søndag den 1. januar 2012

Et alternativt indlæg...

Kære dejlige læsere.

2012. Nu kan man endelig skrive et stort 12-tal i årstals rubrikken. Men hvad gør det? Det er jo bare endnu et år - bare ikke for mig. 

I år skal jeg på efterskole, i år skal jeg til Berlin for første gang, i år skal jeg have eksamener, i år skal jeg ud og kigge på gymnasier, i år skal jeg lære at klare mig selv uden mummy og papi, og jeg er på ingen måde klar. 

Jeg er officielt den sørgelige ejer af den mest forfærdelige mavefornemmelse. Jeg har det som om, jeg er ked af, at min nytårsaften ikke var lige så vild, som den kunne have været. Jeg er bange for at skolen skal starte igen. Jeg er spændt på at se mine dejlige klassekammerater igen - eller nogle af dem i hvert fald. Jeg er nervøs for at aflevere min geografi rapport, og jeg er rædselsslagen for, hvordan det hele skal komme til at gå. 

Jeg har ingen kæreste, ingen der kan lide mig - eller det ved jeg i hvert fald ikke noget til. Min nok bedste veninde har lige fået en kæreste, og det fik mig bare til at tænke på, hvor meget jeg egentlig også gerne ville have sådan en. 

Men oven i al det 9. klasses stress jeg nok skal opleve de næste par måneder - orker jeg så også at have en kæreste at "passe"? Mine lærer fortalte sidste skoledag før ferien, at hun havde udregnet, hvor mange reele skoleuger vi havde tilbage, før vi forlader skolen 'for good' - 11. 11 uger af den skolegang jeg er vant til, den skolegang jeg har været en del af de sidste 10 år. At jeg så skal videre til en anden form for undervisning - en form hvor jeg skal bo der, hvor jeg bliver undervist, og hvor jeg skal dele værelse med fire andre. Jeg er simpelthen så bange. Alle fortæller hvor fedt deres efterskole år har været, men jeg kan ikke finde den følelse i mig der siger "JA! det bliver så fedt". Jeg kan kun finde den der siger "Kan jeg nu klare det her". 

Jeg cyklede hjem fra min veninde lidt i 7, for at nå hjem til en lækker omgang aftensmad, og jeg kom til at tænke over livet. Hvorfor vi hele tiden skal have noget at se frem til, hvorfor vi SKAL have en kæreste, gode karakterer, flot tøj, en pæn taske, osv. Alt i mens jeg har nydt at møde nye mennesker, oplevet hvordan det egentlig er at være barometerbarn og levet livet, har tiden fløjet afsted. Jeg synes stadigvæk at 2012 er 100 år fremme i tiden - men nej, i dag er det den 1/1 - 2012. Jeg kan slet ikke forstå det...

Undskyld rodet - sproget er heller ikke det mest præcise og dansk stils-agtige. Men håber ikke I har det ligesom mig, det er ikke særlig fedt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar